Tager du fat om Elefanten i rummet?

Et partnerskab mellem Region H Center for HR og Uddannelse og SLUM.

Jeg vil gerne fortælle om et fantastisk samarbejde med Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse – Sektion for Kompetenceudvikling. Jeg vil gerne dele det med jer, fordi det illustrerer værdien af tegning og design sprint indenfor udvikling af læringsområdet.

Sammen med Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse – Sektion for Kompetenceudvikling har jeg hjulpet med at videreudvikle et af sektionens i forvejen stærke og populære kompetenceudviklingsforløb. Forløbet er et tilbud som Sektion for Kompetenceudvikling i dag udbyder til hele det danske sundhedsvæsen på tværs af regioner, kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Forløbet hedder Facilitator i Interprofessionel Læring og Samarbejde – forkortet ‘IPLS’
I det nye læringskoncept integrerer vi visuelle Design Sprint metoder, og det lanceres næste år, men nu får du en gennemgang af, hvad du måske har i vente, hvis du arbejder indenfor sundhedsområdet.

Hvad er formålet med IPLS
Facilitator i Interprofessionel Læring og Samarbejde kvalificerer ansatte på tværs af sundhedssektoren til at blive stærke facilitatorer og understøtte teamsamarbejde, læring, psykologisk tryghed, konflikthåndtering feedback og brugerinvolvering vha nogle af de mest solide metoder, principper og teorier på området indenfor læring og udvikling inspireret af bl.a. Robert Brinkerhoff og Knud Illeris.

Hvad er det, vi udvikler sammen
Indenfor læring og udvikling er der to elementer, som holdet bag IPLS, gerne vil have mere af, nemlig

  • Design Sprint – en velafprøvet metode til at designe løsninger til komplekse udfordringer interdisciplinært med kreativ problemløsning for og sammen med andre mennesker
  • Visuelle Strategier – gør det komplekse simpelt og understøtter læring

Hvad er Design Sprint med brugen af Visuelle Strategier – og hvordan bruges det i læring?

Design sprint er en udviklingsproces for at løse et kendt problem eller behov, designe en løsning og teste denne for at lære, hvordan løsningen virker i praksis for og sammen med de mennesker, der skal bruge det før man bruger tid og penge på udvikling og implementering.

Design Sprint er udviklingsproces over typisk 5 dage, hvor man arbejder på at løse et problem og designe en løsning som man tester i virkeligheden:

1. Vi samler indsigter om et valgt område fra praksis
2. Vi rammesætter udfordringen
3. Vi idégenererer løsninger
4. Vi bygger prototyper som faciliteringsløsninger
5. Vi tester, hvordan prototyperne virker og skaber værdi i virkeligheden

Design Sprint er en velegnet metode, når vi arbejder i komplekse organisationer med forskellige interessenter, og hvor løsninger er svære at tænke sig frem til hvordan vil fungere i praksis. Når vi anvender visuelle værktøjer som en del af metoden, så gør vi det komplekse simpelt og læring lettere tilgængelig, forståelig, langt lettere at huske og anvende, og meget mere intuitivt.

Med andre ord: Visuelle Strategier er et designgreb i en designproces.

Mange studier peger tilmed på, at vi lærer bedre og lettere gennemgår forandringer, hvis oplevelserne omkring læring og forandring lærer og støtter os. Hvis oplevelsen føles godt, ja så lærer vi simplethen bedre. Derfor designer vi IPLS som en god læringsoplevelse med visuelle værktøjer. De skal gøre læring let tilgængelig og intuitiv for deltagerne, som kan skabe deres egne læringsbilleder og rejser med brugen af dem.

Hvad får deltagerne på forløbet ud af det?
Visuelt designede læringsskabeloner med Design Sprint metode giver deltagerne:

🖼️ En klar visuel guide til at indramme og arbejde med ønsket læring, indsatser, forandringsidéer og udvikling gennem hele forløbet

👬 Et intuitivt og fælles forståeligt visuelt sprog for at identificere indsatsområder, designe løsninger og drive teamsamarbejde undervejs i forløbets moduler

👁️ Tydlig og klar guidance i at understøtte øvelser, adfærd og samarbejde i forløbet såvel som hjemme i praksis

📝 Visuel skrive-log over løbende læring og refleksioner

✅ Visuelle narrativer, som gør læring lettere at huske og forankre, så deltagerne får lettere ved at omsætte læring til handling i praksis

Hvad har vi helt konkret udviklet sammen
✏️ En læringsfrise i storformat, som giver et visuelt overblik over IPLS forløbet og indføring i metoder og tilgange

✏️ +5 Læringsprodukter med design sprint metode som visuelle læringsskabeloner, som danner ramme om deltagernes læring.

✏️ Design Sprint facilitering af Sarah fra SLUM.nu på forløbets 3. modul, hvor læring skal pakketeres og deltagerne designer deres facilitator-prototype, som de tager hjem i praksis og sætter i spil, og lærer, hvordan virker.

Og der er allerede idéer til digitale visuelle læringsprodukter til 2025, som kan understøtte læring yderligere.
Hvis du er blevet nysgerrig omkring, hvad kan design sprint kan hjælpe jer, og hvordan I kan få gavn af visuelle strategier og tegning, så tøv ikke med at hive fat i mig 👇

👉 Skriv en mail eller book mig til en online snak i min kalender 👈

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del

Læs også