Om

Jeg arbejder med at skabe klarhed i komplekst arbejde.

Jeg har i mange år hjulpet ledere og organisationer med at finde fælles retning, træffe beslutninger og omsætte indsigt til handling. Min baggrund er service design, kommunikation og psykologi, og jeg kombinerer det strukturelle med det visuelle for at gøre det, der er komplekst, mere håndterbart.

I dag arbejder jeg særligt dér, hvor AI begynder at overtage konkrete trin i arbejdet. Her opstår ofte uklarhed om ansvar, godkendelse og forklaring. Jeg hjælper organisationer med at kortlægge deres forretningsprocesser og gøre det tydeligt, hvor menneskelig dømmekraft og ansvar stadig skal være til stede.

Jeg arbejder procesnært, jordnært og visuelt. Ikke for at forenkle virkeligheden, men for at gøre den mulig at handle på.