Prøv at se følgende scenarie for dig engang.
Du beder 10 personer skrive STOL på en lap papir. Personerne sætter sig med hver sin lap papir og skriver. Og så holder de lapperne op. Hvad ser du?
10 sedler med det samme ord. STOL. Kun håndskriften varierer og måske tush typerne på papiret. Hvad der ligger i betydningen STOL vil højst sandsynligt variere mellem sedler og deres forfattere.
Men STOL som ord er det samme.

Nu beder du de 10 personer tegne ‘STOL’ på en anden lap papir.
Samme øvelse, de skal bare lave en lille simpel tegning af en stol.
Hvad får du nu, når de holder sedlerne op?
10 sedler med 10 vidt forskellige små tegninger af stole. En skammel, en barstol, en lænestol, en pindestol, en folkestol af Børge Mogensen – ja et hav af variationer af STOL.
STOL er pludselig gået fra en tekstlig term – et ord – til 10 forskellige historier om et siddemøbel med forskellige funktioner, former og betydninger. Alle ser forskellige ud.
Hvad er pointen?
I modsætning til at skrive ordet STOL, er det i små simple tegninger, at vi bliver konkrete og nuancerede og kan forholde os som mennesker på en langt mere nuanceret og præcis måde.
Det interessante er, at når du beder folk beskrive, hvad der er på papirlappen, som de har tegnet af en STOL, vil de begynde at fortælle hver deres historie og minde, som de har med den STOL, de har tegnet.
🧠 Tegning er historier, minder og drømme om fremtiden
🧠 Og vi resonerer med historier.
🧠 Det er i historierne, vi finder sammen.
🧠 Det er historierne vi husker.
🧠 Historierne bor i hele vores krop. Det er derfor vi husker dem.
Tegning et sprog, et kommunikationsgreb, som gør, at vi kan blive specifikke meget meget hurtige – fordi hjernen koder det visuelle med det samme, og fordi det vækker historier til live.
Det vækker os til live.
Fra kompleksitet – til specifik og mærkbar
I corporate kulturer er verden kompleks. Det er den af naturlige årsager, fordi der er meget af mange ting: Mange mennesker, interesser, processer, projekter, teams, data, lokationer og prioriteter.
Og sproget er ofte jargon præget.
Når vi bruger specifik jargon indenfor et fagfællesskab kan det styrke vores følelse af fællesskab, da det skaber en fælles terminologi og identitet på vores arbejde. Det er lidt ligesom en verbal genvej til at forstå og se hinanden.
Men vi griner alligevel af Djøf’s liste med de 10 værste Bullshit termer fra året, som fx ‘rejse’, ‘jeg hører hvad du siger’ og ‘synergi’ af en grund.
Hvorfor?
Fordi vi genkender det på så mange planer.
Er det ikke rigtigt?
Men 46% ønsker, at jargon helt forsvinder fra arbejdspladsen, og understreger et behov for mere direkte og forståelig kommunikation.
Og 57% af medarbejdere mener, at misforståelser forårsaget af jargon spilder tid.
40% har endvidere oplevet fejl på grund af uklar kommunikation.
Kilder: Forbes Workplace Insight Medium Columbia Business School Wikipedia
Så hvad gør vi for at komme jargon til livs?
Jeg er i gang med at udvikle et visuelt strategi værktøj, som er designet til at hjælpe dig med at gøre svære ord, vendinger og corporate jargon konkret og handlinsrettet med et sæt visuelle værktøjer.
Jeg kalder det The Visual BS Battle Deck
Og det vil hjælpe dig og dit team med at:
- Spotte Business BS, Jargon og Floskler
- Analysere det – den får du en smagsprøve på lige herunder 👇
- Omskrive til forståelig og handlingsrettet strategi
- Designe handleplan
- Det hele i et visuelt Card Deck
The Visual BS Battle Deck kommer her i starten af det nye år på slum.nu og på min Linkedin

Download skabelonen og kom i gang med din BS Battler allerede i dag.
Men hvor er forklaringen af, hvad man skal gøre, og hvordan man skal udfylde den?
Tutorials er in the making, så dem får du til gode for nu 😁
👉Hent skabelonen her 👈
Hvad synes du?
Er det noget, du kan se dig selv bruge på dit arbejde?